Вид занятости: Полная занятость
Специализация: Продавцы консультанты
Минимальное образование: Средняя школа
Минимальный опыт: 1 год
Рабочая виза: Паспорт ЕС
Har du interesse for salg og en udviklet forståelse for kunders behov? Sikrer du, at kunderne får en god oplevelse, når du proaktivt og med et smil i stemmen hjælper dem med at få bestilt de rigtige produkter?
Velkommen til CRH Products
Hos CRH Products (tidligere RC Beton og Betongruppen RBR) er vi ca. 150 engagerede kolleger fordelt på 6 fabrikker i Danmark. Produktsortimentet spænder vidt fra belægningssten, afløb og blokke til tunneller/underføringer samt agroprodukter.
CRH Products er en del af CRH Denmark som også inkluderer virksomhederne CRH Concrete A/S og Magnus Holm A/S. CRH Denmark beskæftiger ca. 1.400 medarbejdere fordelt på 18 lokaliteter i Danmark, indenfor forretningsområderne råhus byggeri, belægnings- og rørsystemer.
Se også www.crhproducts.dkJobbet i Varde
Dine opgaver vil hovedaglig bestå af:
Betjening og rådgivning af kunder på telefon og mailOrdremodtagelse pr. mail, EDI og telefonOprettelse af tilbud, ordrer samt faktureringKontakt til kunder og vognmændReklamations håndteringSambesøg med eksterne sælgereDiverse administrative opgaver
Din profil
Vi forestiller os, at du har en handelsuddannelse og eventuelt nogle års relevant erfaring fra byggebranchen, f.eks. fra en tømmerhandel eller anden type leverandør.
Du har et godt kendskab til Office-pakken – herunder specielt Excel ligesom kendskab til at arbejde i et ERP-system vil være ønskeligt. I CRH Products bruger vi Business Intelligens, som økonomisystem.
Vi forventer, at du er udadvendt og har solide kommunikative evner idet en stor del af din dag går med telefonisk kontakt til kunder, vognmænd m.fl. Ligeledes forventer vi, at du udviser den nødvendige ansvarlighed overfor de opgaver du tildeles.
Det er et krav, at dine formuleringsevner på dansk er gode – både skriftligt såvel som mundtligt.
Fra dag ét får du en grundig oplæring og du vil hurtigt blive introduceret for vores produkter. Du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer med udfordrende projekter.
Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med stor fokus på tillid, trivsel, høj faglighed og kvalitet.
Ansøgningsfrist: 1. september 2024